Velkommen

I min praksis møder jeg mennesker med mange forskellige problemer.Annett Lévy Andersen

Jeg har klienter i alle aldre, fra 16-17 år til pensionsalderen og med alle typer af uddannelser og jobs, både håndværkere, offentligt ansatte, studerende, akademikere og selvstændige. Ud over dette kommer der mange, som er sygemeldte fra deres arbejde og i gang med et afklaringsforløb via kommunen, eller som skal hjælpes gradvist tilbage til deres nuværende arbejde. Nogle klienter kommer fordi de har akutte problemer, de gerne vil have hjælp til, f. eks. dødsfald eller sygdom i familien, krise i parforholdet, arbejdsmæssige problemer, stress, depression eller angst. Andre kommer med et ønske om personlig udvikling, afklaring af tvivl, behov for fornyet retning i livet, eller blot et ønske om sparring med en udenforstående omkring en afgrænset problemstilling.

Nogle kommer hos mig et par gange, andre fortsætter i længere perioder.

Jeg arbejder ud fra den grundholdning, at psykolog og klient er ligeværdige partnere, der samarbejder om at klarlægge og afhjælpe de problemstillinger, klienten kommer med.

På de følgende sider kan du læse mere om min uddannelsesmæssige baggrund, mine grundholdninger, erfaringsområder, priser mm.

Comments are closed.