Supervision

Supervision

Jeg tilbyder individuel – og gruppesupervision af fagprofessionelle og har hovedsageligt supervisionserfaring med psykologer, psykiatrisk plejepersonale, pædagoger, læger og lærere.

Jeg har arbejdet med tværfaglig supervision inden for psykiatrien med fokus på miljøterapi, patientkontakt og patientforløb.

Jeg har derudover mange års erfaring med supervision af psykoterapeutiske forløb og er godkendt specialist i psykoterapi og supervision fra Dansk Psykolog Forening.

Supervision af psykologer

Jeg tilbyder både individuel supervision, f.eks. i forbindelse med autorisation og specialistgodkendelse, og supervision i mindre grupper.

Supervisionen foregår på integrativt grundlag, hvor alle referencerammer er velkomne.

Jeg er inspireret af og uddannet inden for følgende metoder og tilgange:

  • Eksistentiel-fænomenologisk metode
  • Gestaltterapi
  • Systemisk-narrativ tilgang
  • Netværksterapi ( Jaako Seikkula/ Tom Andersen, ”den åbne dialog”)
  • SE-metoden
  • Erichsonian hypnoterapi
  • Storytelling

I mine supervisionsforløb vil jeg gerne fremme en udogmatisk, nysgerrig og ”ikke-religiøs” holdning og stemning, hvor der er plads til faglig og personlig forskellighed, og hvor der både kan være rum til engageret faglig debat og til stille refleksion og tid til at tænke sig om.

Comments are closed.